Vi leverer kvalitetsplanter og -udstyr direkte til din have

Tulipaner

Tulipanerne er med deres lysende og glade farver nogle af havens skønneste forårsbebudere. Det er vigtigt, at du sætter løgene i ca. 3 x løgets højde i en porøs veldrænet muld. D.v.s. at hvis løget er 5 cm højt, skal det lægges i ca. 15 centimeters dybde. Sæt dem i store grupper med ca. 1 løgs bredde. Læg gerne flere forskellige løg sammen. Er løgene i forskellig størrelse, skal de lægges i forskellig højde. Det er vigtigt at gøde løgene bagefter med en løggødning, for at de hurtigt får et godt rodnet. Efter afblomstring skal det visne blomsterhoved klippes af, for at løget ikke bruger energi på at danne frø. Blade og stængel skal have lov til at visne ned. Gød hvert år med løggødning om efteråret og igen om foråret, når løgene skal visne ned.